Rabarbertærte med lakridsrodsmarengs

Tærten består af en krydret mandelmørdej fyldt med rabarbercurd & toppet med italiensk marengs, pisket med lakridsrodssirup. Du kan med fordel starte med at sætte lakridsrodssiruppen over, så den kan trække smag ud af lakridsroden.
Tærteskallerne kan du også lave i forvejen og opbevare i en lufttæt beholder. Rabarbercurden laves om morgenen eller aftenen inden, så den når at køle inden den fyldes i tærterne. Marengsen er det sidste du pisker og denne sprøjtes på tærterne så tæt på serveringstidspunkt som muligt.
Opskriften giver 6 små tærter.

Mandelmørdej

100 g. Hvedemel

50 g. Mandelmel

75 g. Flormelis

3 spsk. kakao

Vaniljepulver

Skal af 1 citron

1 knsp. Salt

80 g. Smør

1 æg


Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser undtagen ægget hurtigt sammen på en røremaskine. Tilsæt ægget til dejen har samlet sig.

Tryk dejen flad, film den og kom den på køl i en time.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og læg den tilbage på køl i 10 minutter. Så er den lettere at arbejde med.

Beklæd 6 tærteringe (Ø8), ved at stikke dem ud i tærteringens størrelse. Herefter skær du lange strimler af mørdej, som du lægger i som kant. Skær resterende dej af kanten, med en skarp kniv.

Bag tærterne ved 170 grader i ca. 13 minutter.

Rabarbercurd

4 dl. rabarbersirup (se min opskrift under “Saft, sirup & marmelader”)
Skal af 1 citron
2 æg 100 g. smør
1 1/2 bl. husblas

Fremgangsmåde

Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter.

Varm rabarbersirup & citronskal op, og hæld det i en tynd stråle ned i de sammenpiskede æg.

Hæld massen tilbage i gryden og varm den langsomt op under piskning.
Den må ikke koge.

Når massen tykner, smelter du husblassen heri.

Sigt curden og fyld den på sprøjtepose.

Lakridsrodsmarengs

2 dl. lakridsrodssirup ( find opskriften under “Saft, sirup & marmelade”) 65 g. æggehvide
Et par dråber citronsaft
Lidt sort pastafarve

Fremgangsmåde

Varm siruppen op til 120 grader.

Imens pisker du æggehvider & citronsaft luftigt.

Hæld den varme sirup ned i æggehviderne under fortsat piskning.

Pisk marengsen helt sej og blank og fyld den på sprøjtepose. Jeg har brugt en St. Honoré-tyl.

Samling af tærterne

Fyld tærteskallerne med rabarbercurd.

Sprøjt marengsen ud i bølger over tærterne.

Pynt med tørrede, spiselige blomster.

Rabarbersirup med vanilje

Den her rabarbersirup med vanilje kan bruges til alt! Drinks, saft, dressinger, is, cremer, mousser, marinader.. you name it! Tilsæt bare lidt friskpresset citron, en sjat vand og en masse isterninger (og måske lidt hvidvin) til den her rabarbersirup, så får du den mest læskende sommerdrik du kan forestille dig.

Sirup

500 g. friske rabarber i skiver

300 g. sukker

1/2 Polynesisk vaniljestang

Fremgangsmåde

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kog korn og stang op med sukker og rabarber.

Varm det op på middel varme, og rør ofte til at starte med, så sukkeret ikke karamelliserer i bunden af gryden.

Når sukkeret er smeltet, lader du blandingen simre til rabarberne er helt møre.

Sigt siruppen ned i en skoldet beholder, og hæld på skoldede flasker. Lad siruppen dampe af, og sæt flaskerne på køl.

Klar til lange sommeraftener med drinks på altanen eller i haven!