Om mig

Jeg hedder Hanna. Jeg er kok,  og jeg elsker alt hvad der har med mad, opskrifter og lækre råvarer at gøre. Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været fascineret af mad. Gastronomi udfordrer mig og holder mig til ilden.  Jeg finder ro og inspiration i mange dele af køkkenet. Men desserter… mit hjerte banker for desserter! Jeg kan simpelthen ikke holde mig fra at lave dem. Det er smukt og spændende at dykke ned i det søde køkken og udforske håndværket og kunsten. At kunne ændre taktik og gå en ny vej, alt efter humør og årstid.

Hvis du også er til blævrende buddinger, cremet crème anglaise og billedskønt bagværk, så er du velkommen til at følge med her på www.mitpiskeris.dk.  Jeg vil gennem mine opskrifter, fotografier og denne blog, prøve at videregive min kærlighed til det søde køkken.

Info: Jeg bruger altid saltet smør i mine opskrifter, hvis ikke andet er angivet. Jeg sigter altid mel. Jeg bager så vidt muligt altid med økologiske råvarer. Jeg tager alle mine billeder selv.

Kærligst, Hanna van Engeland