Rabarbertærte med lakridsrodsmarengs

Tærten består af en krydret mandelmørdej fyldt med rabarbercurd & toppet med italiensk marengs, pisket med lakridsrodssirup. Du kan med fordel starte med at sætte lakridsrodssiruppen over, så den kan trække smag ud af lakridsroden.
Tærteskallerne kan du også lave i forvejen og opbevare i en lufttæt beholder. Rabarbercurden laves om morgenen eller aftenen inden, så den når at køle inden den fyldes i tærterne. Marengsen er det sidste du pisker og denne sprøjtes på tærterne så tæt på serveringstidspunkt som muligt.
Opskriften giver 6 små tærter.

Mandelmørdej

100 g. Hvedemel

50 g. Mandelmel

75 g. Flormelis

3 spsk. kakao

Vaniljepulver

Skal af 1 citron

1 knsp. Salt

80 g. Smør

1 æg


Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser undtagen ægget hurtigt sammen på en røremaskine. Tilsæt ægget til dejen har samlet sig.

Tryk dejen flad, film den og kom den på køl i en time.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og læg den tilbage på køl i 10 minutter. Så er den lettere at arbejde med.

Beklæd 6 tærteringe (Ø8), ved at stikke dem ud i tærteringens størrelse. Herefter skær du lange strimler af mørdej, som du lægger i som kant. Skær resterende dej af kanten, med en skarp kniv.

Bag tærterne ved 170 grader i ca. 13 minutter.

Rabarbercurd

4 dl. rabarbersirup (se min opskrift under “Saft, sirup & marmelader”)
Skal af 1 citron
2 æg 100 g. smør
1 1/2 bl. husblas

Fremgangsmåde

Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter.

Varm rabarbersirup & citronskal op, og hæld det i en tynd stråle ned i de sammenpiskede æg.

Hæld massen tilbage i gryden og varm den langsomt op under piskning.
Den må ikke koge.

Når massen tykner, smelter du husblassen heri.

Sigt curden og fyld den på sprøjtepose.

Lakridsrodsmarengs

2 dl. lakridsrodssirup ( find opskriften under “Saft, sirup & marmelade”) 65 g. æggehvide
Et par dråber citronsaft
Lidt sort pastafarve

Fremgangsmåde

Varm siruppen op til 120 grader.

Imens pisker du æggehvider & citronsaft luftigt.

Hæld den varme sirup ned i æggehviderne under fortsat piskning.

Pisk marengsen helt sej og blank og fyld den på sprøjtepose. Jeg har brugt en St. Honoré-tyl.

Samling af tærterne

Fyld tærteskallerne med rabarbercurd.

Sprøjt marengsen ud i bølger over tærterne.

Pynt med tørrede, spiselige blomster.

Rabarbertærte med timianmarengs

Dette års rabarbertærte består af en sprød pistaciebund, fyldt med syrlig rabarbercurd, toppet med med timianmarengs. Den er velbalanceret i syre og sødme, og smager himmelsk. Jeg har lavet den til et babyshower, derfor har jeg støbt legetøj i hvid chokolade, til at pynte den med, men du kan pynte den lige med hvad hjertet begærer.

Pistaciemørdej

150 g. hvedemel

50 g. mellemfint blendet pistaciemel

160 g. stuetempereret smør

120 g. flormelis

1 æg

Fremgangsmåde

Ælt alle ingredienserne hurtigt sammen.

Film dejen, og sæt den på køl i mindst 40 minutter.

Rul den ud på et meldrysset bord og beklæd en tærteform (ca. 23cm).

Prik huller i bunden med en gaffel, og bag tærten ved 165 grader i ca. 20 minutter.

Lad den køle helt af inden du fylder den med rabarbercurd. Lav den evt. dagen i forvejen.

Rabarbercurd

3 dl. rabarbersirup/ koncentreret saft

3 æg

100 g. smør

3 bl. husblas

Fremgangsmåde

Pisk æggene sammen i en skål.

Varm rabarbersaften op, og hæld den i en stråle ned i æggene mens du pisker.

Hæld så det hele tilbage i gryden og varm det op under piskning, ved middel varme.

Læg husblas i blød i 5 minutter.

Når massen begynder at tykne lidt, pisker du smøret i.

Til sidst knuger du husblassen fri for vand og tilsætter denne.

Sigt massen ned i den afkølede tærtebund, og sæt denne på køl i mindst 4 timer.

Timianmarengs

1 dl. vand

200 g. sukker

5 kviste timian

30 g. glukosesirup

Fremgangsmåde

Kog en sukkerlage på alle ingredienser.

Pisk æggehviderne luftige.

Når lagen når 120 grader, hælder du den i en tynd stråle, ned i æggehviderne mens du fortsat pisker.

Pisk på fuld hastighed i ca. 8 minutter.

Marengsen skal være helt sej og blank.

Fyld den på sprøjtepose med tyl og dekorér kagen.