Kardemommeboller med rabarber & vaniljecreme

Muligvis verdens bedste cremebolle. Dejlig blød og luftig. Bollen er fyldt med syrlig rabarbercreme og vaniljecreme, og rullet i kardemommesukker.

Opskriften giver ca. 14 boller á 65 g. (rå vægt).

Lav både vaniljecreme og rabarbercreme dagen i forvejen, så de er kolde når de skal fyldes i bollerne.

Vaniljecreme

1 dl. fløde

1 dl. sødmælk

Kornene af 1/2 vaniljestang

40 g. sukker

50 g. æggeblomme

20 g. maizena

2,5 dl. fløde (til oppiskning dagen efter)

Fremgangsmåde

Mas vaniljekornene ud med lidt sukker.

Varm fløde, mælk og vanilje op til kogepunktet.

I en skål ved siden af, pisker du æggeblommer, sukker og maizena sammen.

Hæld den varme flødeblandning ned i æggeblommerne i en tynd stråle mens du pisker. På denne måde tempererer du æggene nænsomt, uden at du “slår” dem, så de koagulerer.

Hæld blandingen tilbage i gryden og varm den op ved middel varme, under konstant piskning. Herefter skal den simre ved lav varme, men det er vigtigt at du pisker hele tiden, og får bunden med.

Når cremen er tyk og sætter sig er den færdig. Cremen skal være fast og du skal kunne se tydelige spor fra piskeriset i den. Den hældes i en ren beholder og filmes helt nede ved overfladen.

Sæt på køl til dagen efter.

Dagen efter pisker du de 2, 5 dl. fløde til skum og vender i den kolde vaniljecreme.

Fyld på sprøjtepose med og sæt på køl.

Rabarbercreme

250 g. rabarber i skiver

150 g. sukker

Lidt vanilje

1 spsk. maizena

Fremgangsmåde

Kog rabarberne møre med sukker og vanilje.

Husk at røre godt i gryden i starten, så sukkeret ikke karamelliserer i bunden.

Når rabarberne er helt tilberedte, blendes de til en helt fin creme.

Jævn cremen med en spsk. maizena, rørt ud i lidt vand.

Lad cremen køle af, fyld den på sprøjtepose og læg den på køl.

Bløddej

250 ml. sødmælk

25 g. gær

Frøene fra 10 kardemommekapsler, stødte.

1 æg

70 g. rørsukker

490 g. hvedemel

5 g. salt

70 g. blødt smør

Fremgangsmåde

Opløs gæren i fingervarm mælk. (Jeg plejer faktisk bare at bruge kold mælk, men så kan hævetiden blive en del længere, alt efter temperaturen i rummet.)

Tilsæt sukker, kardemomme og æg og pisk sammen.

Tilsæt mel og salt, og ælt dejen til den samler sig. 1/2 minut på røremaskine eller lidt længere i hånden.

Tilsæt smøret og ælt dejen færdig i ca. 7 minutter. Den skal være ensartet, smidig og slippe skålens kanter.

Lad dejen hæve overdækket i ca. 1 time ved stuetemperatur.

Når dejen har hævet, formes der boller á 65 g. stykket.

Lad dem efterhæve i ca. 45 minutter. Hævetiden kan afhænge af temperaturen i rummet.

Bag dem gyldne ved 220 grader på en beklædt bageplade i ca. 9-10 minutter. Vær opmærksom på at bagetiden kan variere fra ovn til ovn.

Kardemommesukker

120 g. sukker

Lidt kardemommefrø

Fremgangsmåde

Stød først kardemommefrø og sukker i en morter. Alternativt kør det hurtigt på en kaffekværn.

Coating & fyldning

50 g. smør

Kardemommesukker

Fremgangsmåde

Med en lille udstikker, stikker du hul i toppen af alle de færdigbagte boller, og tager indmaden op.

Herefter pensler du dem med det smeltede smør og dypper dem i kardemommesukker.

Fyld bollerne op med creme og pynt dem hvis du har lyst.

Opbevar så vidt muligt bollerne ved stuetemperatur, da de bliver tørre af at stå på køl. Du kan sagtens fylde dem et par timer før servering. Ved længere tids opbevaring skal de dog på køl.

Kardemommeboller med vaniljecreme & jordbærsukker

Opskriften giver ca. 14 boller.

Vaniljecremen skal koges dagen i forvejen, så den er kold når den skal røres op med flødeskummet.

Vaniljecreme

1 dl. fløde

1 dl. sødmælk

Kornene af 1/2 vaniljestang

40 g. sukker

50 g. æggeblomme

20 g. maizena

2,5 dl. fløde (til oppiskning dagen efter)

Fremgangsmåde

Mas vaniljekornene ud med lidt sukker.

Varm fløde, mælk og vanilje op til kogepunktet.

I en skål ved siden af, pisker du æggeblommer, sukker og maizena sammen.

Hæld den varme flødeblandning ned i æggeblommerne i en tynd stråle mens du pisker. På denne måde tempererer du æggene nænsomt, uden at du “slår” dem, så de koagulerer.

Hæld blandingen tilbage i gryden og varm den op ved middel varme, under konstant piskning. Herefter skal den simre ved lav varme, men det er vigtigt at du pisker hele tiden, og får bunden med.

Når cremen er tyk og sætter sig er den færdig. Cremen skal være fast og du skal kunne se tydelige spor fra piskeriset i den. Den hældes i en ren beholder og filmes helt nede ved overfladen.

Sæt på køl til dagen efter.

Dagen efter pisker du de 2, 5 dl. fløde til skum og vender i den kolde vaniljecreme.

Fyld på sprøjtepose med og sæt på køl.

Bløddej

250 ml. sødmælk

25 g. gær

Frøene fra 10 kardemommekapsler, stødte.

1 æg

70 g. rørsukker

490 g. hvedemel

5 g. salt

70 g. blødt smør

Fremgangsmåde

Opløs gæren i fingervarm mælk. (Jeg plejer faktisk bare at bruge kold mælk, men så kan hævetiden blive en del længere, alt efter temperaturen i rummet.)

Tilsæt sukker, kardemomme og æg og pisk sammen.

Tilsæt mel og salt, og ælt dejen til den samler sig. 1/2 minut på røremaskine eller lidt længere i hånden.

Tilsæt smøret og ælt dejen færdig i ca. 7 minutter. Den skal være ensartet, smidig og slippe skålens kanter.

Lad dejen hæve overdækket i ca. 1 time ved stuetemperatur.

Når dejen har hævet, formes der boller á 65 g. stykket.

Lad dem efterhæve i ca. 45 minutter. Hævetiden kan afhænge af temperaturen i rummet.

Bag dem gyldne ved 220 grader på en beklædt bageplade i ca. 9-10 minutter. Vær opmærksom på at bagetiden kan variere fra ovn til ovn.

Jordbærsukker

120 g. sukker

15 g. støv af frysetørrede jordbær

Fremgangsmåde

Rør sukker og jordbærpulver sammen.

Kør det hurtigt på en kaffekværn/blender. To tryk er nok. Sukkeret må endelig ikke blive pulveriseret, men blandingen bliver mere jævn og sukkeret en lille smule finere på denne måde.

Coating & fyldning

50 g. smør

jordbærsukker

Fremgangsmåde

Med en lille udstikker, stikker du hul i toppen af alle de færdigbagte boller, og tager indmaden op.

Herefter pensler du dem med det smeltede smør og dypper dem i jordbærsukker.

Fyld bollerne op med creme og pynt dem hvis du har lyst.

Opbevar så vidt muligt bollerne ved stuetemperatur, da de bliver tørre af at stå på køl. Du kan sagtens fylde dem et par timer før servering. Ved længere tids opbevaring skal de dog på køl.

Solbullar

Solbullar

En solbolle er en svensk, blød kardemommebolle, der traditionelt set er fyld med vaniljecreme. Jeg har fyldt dem med rabarberpuré og vaniljecreme. Fordi, hvorfor ikke? De er fantastisk lækre og uimodståelige. Her får du opskriften der rækker til ca. 30-35 boller.

Tip. Jeg laver både vaniljecreme og rabarbercreme dagen i forvejen, da det er lettere at arbejde med kolde cremer.

Pensling

150 g. smeltet smør

Hvidt sukker

Rabarberpuré

500 g. rabarber i skiver

300 g. sukker

Fremgangsmåde

Kom rabarber og sukker i en gryde og kog det op ved middel varme. Kom evt. en lille smule vand i bunden af gryden.

Når rabarberne er møre, blendes massen til en fin puré og koges yderligere ind i 2-3 minutter.


Vaniljecreme

4 dl. sødmælk

80 g. rørsukker

1 vaniljestang

1 knsp. salt

100 g. æggeblomme

15 g. majsstivelse

Fremgangsmåde

Skrab vaniljekornere ud af stangen og mas dem med lidt af sukkeret.

Kog mælk, sukker og vaniljekorn- og stang op.

Imens pisker du æggeblomme og majsstivelse sammen i en skål.

Nu hældes den varme mælk ned i æggeblommerne i en tynd stråle, mens der piskes.

Sæt gryden tilbage på varmen og varm blandingen op ved middel varme, imens du pisker. Den må ikke koge, men skal ligge lige under kogepunktet. Den legerede creme skal nå op på 84 grader.

Hæld den i en plastbeholder og film den helt nede ved cremen så den ikke trækker skind. Alternativt kan du fylde den direkte på sprøjtepose.


Solbullar

Gærdej

50 g. gær

500 g. mælk

160 g. rørsukker

1 æg

2 tsk. frisk stødt kardemomme

1 tsk. salt

900 g. hvedemel

140 g. blødt smør

Fremgangsmåde

Lun mælken til fingervarm og opløs gæret heri. Husk, bedre for kold end for varm.

Tilsæt rørsukker og kardemomme og rør rundt.

Rør ægget i og tilsæt så mel og salt.

Ælt dejen igennem ca. 3 min. på en røremaskine.

Herefter tilsættes det tempererede smør.

Ælt dejen færdig i ca. 7-10 minutter eller til den er glat og smidig. Den skal ikke klistre for meget på fingrende.

Lad dejen hæve overdækket, til dobbelt størrelse.

Nu skal dejen deles i stykker á 50 g. og rulles til boller, som du fordeler på tre bageplader beklædt med bagepapir.

Lad dem igen hæve til dobbelt størrelse og tryk dybe huller i dem.

Fordel rabarberpuréen i hullerne, og top med vaniljecreme. Dette er lettest gjort med en sprøjtepose.

Bag bollerne ved 200 grader varmluft i ca. 8 minutter til de er let gyldne.

Når bollerne er afkølet, pensles de med smeltet smør g dyppes i sukker.

Solbolle fyldt med vaniljecreme