Iscreme
200 ml. fløde
200 ml. minimælk
400 ml. rabarbersirup med vanilje (se opskrift under kategorien “Saft, sirup & marmelade”)
150 g. æggeblomme
Lidt friskpresset rødbedejuice
Fremgangsmåde
Kog fløde, mælk og rabarbersirup op, og hæld det i en tynd stråle ned i æggeblommerne mens du pisker.
Legér cremen ved middel varme (varm den langsomt op til den tykner) til 83 grader under konstant piskning og kom den på køl i en ren bøtte, natten over.
Når cremen er helt kold, kan du køre den på ismaskine til den ønskede konsistens.
Her er isen serveret med karamelliseret hvid chokolade & sprøde rødbedeflager.
Den her is er meget frisk og samtidig cremet . Hvis du godt vil have den lidt federe, kan du erstatte minimælk med sødmælk.
Velbekomme!